Glimt gennem sidste uge:
Min nye far og mor samt to broedrer er alle soede folk.
Muhanned og jeg var ovre hos Nuur i aftes. Med sine 20 aar er Muhannet den yngste soen i en flok paa 2 hjemmeboende og 3 udeboende drenge. Nuur har et lille vaerelse, et langt og kroellet haer, et par instrumenter og nogle flotte vaegmalerier, sjovt nok paa vaegene. En kammerat kom forbi med et keyboard, en kammerat kom med en rammetromme og endnu en kom med en sangstemme. Sprogene i rummet var arabisk og musisk - det ene mestrer jeg ikke, det andet kan jeg en vestlig dialekt af - og der blev snakket og raabt med arabiske, vestlige og nordiske toner. Desuden den gode the med salvie (tror jeg det er) og vandpibe.
Christian og jeg gjorde alvor af at forevige en guitarsession. Min og Christians tilgang til musik er lidt som stegt flaesk og troefler. Vi kunne dog alligevel moedes om denne sang - den vil i madparalellen svare til en god spagethi og koedsovs - med atypiske groentsager. Det endte i hvert fald med at smage nogenlunde.
Ankomst onsdag eftermiddag.
Jeg har brugt betydeligt mere tid paa at snakke og hoere om problematikken i at komme over graensen til Israel end det tog os. Ud over kropsvisitering og gennemrodning af det oeverste af Stines rygsaek gik det glat.
Mish muuskel. Ingen problem. Vi har tillagt Benjamins joediske navn aeren for at faa os nemt igennem.
Ane og Sebastian (Action Aid Denmark praktikanter i Hebron) er fantastisk udlaert i at byde folk velkomne. Vi tog paa resteurant hvor der ud over det saedvanlige tilbehoer var kylling, lammelever og faeretestikler. Mums. Vandpiben paa den foelgende bar er den bedste jeg hidtil har smagt. Fyldig roeg, god smag, lang holdbarhed og ingen krassen i halsen.
Torsdag vadede vi rundt i Hebron centrum blandt lune Palaestinensere og kolde soldater. Min mave knugede sig sammen en gang eller to over at se og hoere om nogle af menneskets yderste dumheder. Som en boernehave hvor vold, shikane og forskelsbehandling er fuldt legalt.
Flot pibebar. Laerke, koncentreret Stine og Vibe
Ane der altid er klar paa at byde paa kaffe, Stine og Benjamin