Lejrliv

Kaere eventuelle laeser.
Livet i lejren har ind i mellem nogle specielle fassetter. Gang paa gang er der dejlige oplevelser. Boern og voksne der kan kende mig, ikke bare som den fremmede vestlige, men som Jonas (eller Yunis, som det bliver til her i Arabien), og som rundhaandet uddeler dybtfoelte hilsener og varme smil. Og det er fantastisk. Men indimellem - og man ved aldrig hvornaar - saa maerker man opmaerksomheden som vrede og agressivitet. Unge drenge der hidsigt raaber af een, og smaadrenge der kaster sten efter een.
Det hidtil vaerste var i fredags, hvor Stine og jeg var paa vej til Hebron:
Jeg har spist morgenmad med Stine hos hendes familie. De er bare soede - 7 boern, hvor en god del af dem ikke er til at staa for. Efter maden begiver vi os ud paa Arub hovedgade. Jeg smiler og hilser og solen skinder. Groenthandleren hilser tilbage, groenthandlerens nabos boern hilser, og jeg fortaeller Stine at det altsaa er et par sjove boern. Umiddelbart efter at jeg har udtalt det drejer jeg igen hovedet for at hilse og bang ! Jeg er ramt lige foran oeret. Saa flyver tankerne, ligesaa hurtigt som stenen. Jeg er vred. Den var stoerre end de andre smaasten jeg har oplevet fyge afsted om benene. Og der var kraft paa? Av. Det maa have vaeret en af slangeboesserne jeg har set drengene rende rundt med de sidste par dage. Hov, jeg har ligepludselig vendt mig om og raaber noget i retning af "why the hell are you doing this!?" mod flokken af boern og voksne ude foran groenthandleren. Jeg ved ikke helt hvor mange der er. Jeg fremstammer noget i retning af "Leish ermi hajjir" (Hovrfor kaster sten), og et par af maendende undskylder og giver mig haanden. Fortvivlelsen over at blive skudt ned af enslangeboesse fordi jeg ser anderledes ud goer mig pisse vred, men jeg skynder mig at skabe et kunstigt smilende ydre til resten af vejen, medens humoeret raedner lidt indeni.

Det er jo ikke fordi det goer ondt - det er bare en utrolig negativ kontakt, som man aldrig ved hvornaar dukker op. Det er aldrig helt en fornoejelse at gaa gennem gaden, fordi man aldrig ved hvornaar et par boern eller unge drenge har doemt een paa forhaand og reagerer negativt.

Men igen ! Jeg har en hel masse at glaede mig til hver dag - alle de gode venner, de varme oplevelser og aabenheden, blandtalle dem der behandler en fremmed som en ven indtil andet er bevidst. Og det er ikke at kimse af.

Optoejer i baghaven

Benjamin var paa besoeg i Arub, og fredag formiddag sad vi paa teressen og noed sol og morgenmad. En hel del boern og unge fyre samlede sig i omraedet laengere oppe bag haven. Omraedet er en begravelsesplads, og ligepludselig kunne vi ane et par soldater laengere omme, i udkanten af flygtningelejrens omraade. Hurtigt, op paa taget hvor overblikket var bedre. Ca 4 soldater skoed med roeggranater (lignede det?) mod boernene, som loeb lidt tilbage medens de forsoegte at smide sten efter soldaterne. Soldaterne forsvandt lidt, men dukkede op et andet sted, hvor de igen fyrrede en roeggranat efter boernene, hvor efter de koerte vaek i en jeep.
Muhanned fortalte at de israelske soldater ofte kommer ind paa begravelsespladsen om fredagen omkring fredagsboennen og laver lidt balade. Benjamin og jeg tog til Hebron, og oppe ved busstoppestedet saa vi yderligere fire soldater som var paa vej over til lejren.

 Drenge og roeg fra granaten

 Soldater og jeep i midten af billedet

Soldater paa vej til begravelsespladsen

Tel Aviv og Muren

Om Tel Aviv omkring nytaaret.

Det var specielt at tage fra flygtningelejren, rejse ca. 60 km, for saa at ende midt i Tel Aviv, der mest af alt minder om en europaeisk storby. Cafeer paa gaden, hoejhuse, smarte unge mennesker, strandpromenader, hoteller osv. Folk drikker kaffe og tager paa vinbar. Paa stranden spilles der volleyball og strandtennis. Konflikterne er ligesom glemt, lullet vaek i det moderne byliv.

Folk der kender mig ved at jeg har en tendens til at bade paa aarets sidste dag. 2010 skulle ikke vaere en undtagelse, dog maatte jeg noejes med middelhavet.

Muren

Jeg var i Ramallah en weekend. Paa vejen koerte vi forbi bosaettelser, og langs adskillelsesmuren. Det giver indtryk at foelge den, taet paa hvor man kan se hvor hoej og uoverkommelig den er nogle steder, og i landskabet, hvor den snor sig i landskabet omkring Jerusalem, som israelerne arbejder haardt paa at faa udrenset.

Jeg spiller guitar. Mutaz (kammerat) i baggrunden.

 Den famoese mur med vagttaarn til venstre

 Paa gaden i Arub

En flok boern invaderede vores have hvor de kiggede og kiggede paa Stine og mig

Engelsk og leg

Mere engelsk og leg - her mest leg

Tel Aviv

 Tel Aviv

 Stine

Stines lillebror Amir rister kastanjer paa varmeren

Fresh News from Palestine !

 Knap saa gode nyheder:

• Boennemarken skal ploejes, men foerst naar det bliver toervejr. Der skal gaa ca. en uge uden regn, derefter skal Mutaz (en af mine vaertsbroedrer) have laent en traktor, inden det begynder at regne igen. I praksis betyder det at projct bean farm er sat paa standby.
• Det er koldt. Altsaa, overskyet og ca. mellem 4 og 9 grader. Ikke ligesaa iskoldt som i DK, til gengaeld er der 'bare' koldt over det hele. Fravaer af issolering og radiatorer goer at husene ikke varmes op.  Jeg savner lange underbukser og uldsokker.
• En af de to nye praktikanter, som skal afloese Ane og Sebastian hos ActionAid kontoret i Hebron, blev naegtet indgang til Israel, fordi hun tidligere har vaeret fredsvagt i Palaestina - hun er, saa vidt jeg er oplyst, sendt retur til DK
• Vandvarmeren har vaeret i stykker ! 4 dage uden bad.

Gode nyheder:

• Nurs bror er kommet tilbage efter et par doegn i israelernes varetaegt.
• Jeg var i nabobyen Beit Sahur for at undervise et par unge fyre og en pige i musik - de var glade og interesserede. Planen er at jeg skal komme hver loerdag.
• Engelskundervisning er aendret lidt, saa vi tre gange om ugen skal til at undervise nogle lidt aeldrer boern, 13-15 aar - det bliver skide godt - undervisning af de yngrer boern har taget godt form!
• Jeg foeler mig rigtig godt hjemme i lejren naar jeg gaar rundt i gaderne, gaar til skole og besoeger Mohammed, Omar, Nur, Stine osv.
• Benjamin har faaet tilsendt faaborg leverpostej, som han agter at dele med mig - i hvert fald den ene daase!
• Vandvarmeren var blevet lavet da jeg kom hjem i aftes ! Varmt bad. Yes!

Hvem er terroristerne?

Nur er ikke helt til at regne med i forhold til aftaler - saa efter engelsk ringede jeg til ham - er du klar paa noget musik, kommer du kl 4? - paa mit nybegynder arabisk: "El yom musica - enta ruh fii center as3a arba3?"
"My brother was taken this night, I am home - I am very sorry" Loed det, eller i hvert fald noget i den retning.

Saa musik blev droppet og jeg tog over til Nur for at hoere om hvad der var sket.
Kl. 2 om natten "bank! bank! bank!" det israelske militaer. Nurs far, eftersigende en utroligt godhjertet mand, og det tror jeg, med den soen han har, boed soldaterne velkommen "Welcome, welcome, please, plaese, look around"
Id blev tjekket, broderen, 19 aar, var den uheldige der stod paa listen. Han blev bundet paa haender om oejne, familie blev lovet af de ikke ville slaa ham, hvilket holdt indtil nogle meter vaek fra huset. Et par slag, ind i jeepen og vaek - ligesaa var grundene til at tage ham - han havde ikke engang kastet med sten - en synd som ellers kan give israelske soldater god grund til alt ligefra taesk, faensling og drab.

Saa hvem er terroristerne?