Pragtfulde Palaestinensere

 Said - Omars storebror, som er paa min alder. Navnet betyder 'glad' og Said lever i hoej hoej grad op til det. Said har vaeret i Israelsk faengsel i sammenlagt 27 maaneder af hans liv - men bitterhed eller vrede over det skal man lede laenge efter, jeg har i hvert fald ikke fundet det endnu.

 Nur - min gode ven. Han spiller violin, harmonika, guitar og keyboard rigtig paent. Vi har undervist lidt sammen, og havde planer om at lave en koncert i Arub, hvilket desvaerre ikke blev til noget, da Nur fik nogle problemer, som jeg ikke vil komme naermere ind paa her. Hans problemer er blevet loest vi havde drenge-afslutnings-aften med grill og musik i gaar. Nurs hus er et andet hjem for mig her i Arub.

Rauhe - en af Stines mange faetre - han har det gevaldigt sjovt med at kalde mig Jonas bonas. Haha.

 Hoda, Benjamins 'mor' - hoejgravid med 4. barn, men altid frisk og imoedekommende, samt aaben - hun var fx aaben overfor at smage Benjamins faaborgleverpostej, hvilket er lidt af et saertilfaelde i denne muslimske verden.

 Sara - Benjamins mindste 'soester' og husets charmerende 'diktator' - det er the Sara way, og hun giver ikke op i forhold til at faa sin vilje. Men soed, det er hun nu.

Benjamins og hans 'hoejre haand' Ibrahim - de har sammen afholdt et par moeder med formaalet at give unge mennesker, drenge som piger, et frirum for at kunne tale om forskellige emner

Benjamins mellemste 'soester'. Hun var ikke saa glad for at faa taget billeder, men det lykkedes, ogsaa uden at hun var i slaaskamp med Benjamin, som ellers er en hyppig beskaeftigelse.

Rafat - Skuespiller og her bartender. Er eftersoegt af det palaestinensiske politi, pga. en skilsmissesag hvor han skylder nogle penge. Men han formaar gang paa gang at slippe fra dem. Rafat bor for tiden i Ramallah, hos en kammerat som er ansat i den palaestinensiske efterretningstjeneste. Er desuden ved at lave et filmprojekt om palaestinensernes higen efter at vende tilbage til kyststraekningerne og havet, som de forlaengst er jaget bort fra. Rafat har dog et par gange smuglet sig over graensen og nydt livet i kystbyen Heifa.

Mohammed og Hazim - Gode venner og begge fra Arub - bor nu i Ramallah. Mohammed droemmer om at rejse til Frankrig og fortsaette film og mediestudiet, som han af oekonomiske aarsager maatte droppe fra her i Palaestina. Han vil senere lave film om situationen i Palaestina. Som Mohammed har sagt " If you give me a gun and you say go and shoot the Israelis, I will not. If you give me a camera and say go and shoot, I will. That’s the way I really want to work. Maybe a foto talk more than a million bullets or rockets."
Hazim gaar paa en teaterskole i Ramallah. Han er den eksentriske og energifulde teatertype.

Fatina - min 'mor' - i aktion i koekkenet. Her har hun taget Stine i laere medens der laves broed med fyld. Fatina mener at jeg skal finde mig en palaestinensisk kone, da jeg jo godt kan lide palaestinensisk mad. Og jeg skal huske at invitere hende og Musa til brylluppet, som gerne skal vaere inden for ikke alt for mange aar, da hun gerne vil vaere i stand til at danse til brylluppet.

Sara og i armene paa Benjamins aeldste 'soester'

Billeder og biograf

Undervisning/leg

En af vores hyggedage i kontorlejligheden i Hebron - morgenmad med den gaeve Jeppe

Stine spiller bold

Paa picknick paa bjerget med Stines familie - Doaa planter oliventraaer

Meise og Nida paa vej ned fra bjerget 

Arub og de omkringliggende huse

Vi lavede biograf - succes ! Vi saa Ice Age 3 - mega hyggeligt - og med popcorn

Mere biograf !

Stines foedselsdag, Heifa og andet blandet...

Heifa

... var ligesom Tel Aviv som at rulle ind i en europaeisk by. Kontrolleret trafik, smarte mennesker, McDonalds, fancy cafeer osv... Stine fandt 'Guy' som havde 3 ledige madresser, gennem couchsurfing. Guy  - virkelig venlig, meget underspillet, vegetar og totalt ikke religioes. Guy fik sig frigjort af vaernepligten, som er obligatorisk for alle i Israel, 3 aar for maend og 2 aar for kvinder. Han fortalte hvordan han havde soegt til en form for tolkefunktion i militaeret, men var endt i afdelingen for kampmaskiner, hvad han ikke var glad for. Han tilbragte en maaned her, hvor han forsoegte at goere sig mest mulig besvaerlig for hans overordnede, og hvor de saa gjorde livet endnu mere surt og besvaerligt for ham. Det endte med at han roeg ud og lavede frivilligt arbejde, i form af blandt andet undervisning, nogle aar.

Vi snakkede religion og spurgte til den maerkelige paaklaedning som mange joeder baerer. De sorte lange jakker, hattene, kroellerne og frynserne. I foelge Guy startede toejstilen et par hundrede aar tilbage, som en modreaktion paa en mere fri opfattelse af religionen - de mere konservative begyndte her at skabe specielle toejtraditioner for at modarbejde de mere frie fortolkninger af joededommen.

Vi hyggede, koebte ind, lavede mad, drak et par oel, var i byen osv. Stine, Benjamin og jeg tog alene ind til Heifa centrum en dag, for at kigge lidt rundt. Guy havde fortalt, paa hans underspillede maade, at Heifa virkelig ikke rigtig var noget specielt - det var det nu heller ikke - efter at have ledt efter 'the Baha Gardens', en atraktion der skulle vaere vaerd at se, et par timer uden held, vendte vi tilbage til lejligheden igen.

Bosaettelserne paa billede 6 er taget gennem busruden paa en tur til Ramallah. Bosaettelserne viser sig paa hele vestbredden - ofte er de placerede strategisk og lidt hoejt oppe. Fx er der bosaettelser stort set hele vejen rundt om Betlehem. Paa den maade er Palaestina skaeret i brudstykker eller 'oer' - det kan fornemmes paa dette kort, som dog er fra 2003:

http://www.theglobaleducationproject.org/mideast/info/maps/west-bank-2003-map.html

Stines fodselsdag var hyggelig - masser af kage, dans, arabisk musik og boern. Billederne af Stines familie er fra fodselsdagen.

 Et par ortodokse joeder ved graedemuren i Jerusalem

 Israelsk par paa gaatur i Jerusalem - om maskinpistolen er for at vise sig frem eller bare aerlig paranoia ved jeg ikke - absurd er det i hvert fald.

Nada (ifoert min troeje, jakke og taske) og Meise - Stines 'soestre'

Mig - laeg maerke til billedet i den lille ramme nede til venstre - gode gamle Saddam Hossein - et af Stines families store idoler

 Doaa og Josef - Stines 'soeskende'

Bosaettelse

En af mange checkpoints

Faddel Al Geek, Stines 'far' og mig

Nada, Stines 'soester'

Marha - Stines 'soester'

Nida - Stines 'soester'

Fatter Faddel i forgrunden

Stine, Meise ('soester') og kusine (fra hoejre mod venstre)

Nida igen

Bayaan - kammerat, paa Nurs tag

Faelles tandboerstning foer bytur i Heifa

Joederne med de skoere hatte foran Damaskus gate i Jerusalem - her i regnvejr er det endnu mere skoert da hattene bliver pakket ind i plastik.

Stine og Benjamin hos Guy i Heifa

Heifa

Stine og Guy foer laekker aftensmad med vin og Tuborg til - naesten som at vaere hjemme !

Doaa - Stines 'soester'

Lige foer spisning

Levende billeder fra "oevelokalet"

Bryllup

Vaad, kold og mega sulten ankommer jeg fra Heifa til Arub fredag aften. Men doeren er laast, hvorfor jeg ringer til Musa (far): "Vi er hos Mohammed (aeldrer soen, som bor i en anden laendsby) vi er hjemme om et kvarters tid"
Efter at vaere loebet over til Nur er mine laerredssko halvt gennembloedte. Mohammed kommer og Nur disker om med en fortraeffentlig omgang ris og kylling med mandler - efter en portion cornflakes i Heifa om morgenen er det tiltraengt. Stroemmen er gaaet, pga er kulde og dermed overforbrug af elektriske varmeapperater i Arub.
Naa - en af deres kammerater skal giftes, saa vi skal til bryllups fest. Stroemmen er kommet tilbage, saa der er lys i den pjaskvaade hovedgade medens vi sopper ned mod festen - nu er mine sko gennembloedte.
Festen er en oplyst hal fyldt af maend og drenge. DJ'en koerer derud af - det er ikke til at holde ud at hoere paa. Ude langs vaegen sidder de aeldste maend, laengere inde maend og unge fyre, og inde paa midten en debke dansende skare. I alt godt 100 stykker tror jeg.
Vi forsoeger at snakke lidt gennem DJ'ens arabiske disko, faar en cola, og sidder lidt mere. Ind imellem kommer gommen ind, bliver loeftet op og hyldet - ind imellem sker det samme for andre.
Da Nur, Malek (Mohammeds lillebror) og et par andre kammerater gaar op til danseflokken for at staa og klappe vinker de mig derop. Jeg gaar op og klapper lidt med - men pludselig - den dag i dag fatter jeg ikke hvordan det skete - er jeg hevet ind midt i flokken og sidder paa skuldrene af en ung fyr ! Han snurer rundt, maend og drenge kigger, klapper og griner og jeg er forvirret, men jeg leger med, saa godt jeg kan. Gommen kommer op paa et andet par skuldre og vi hilser paa hinanden. Efter et minut eller to er jeg nede igen, pyhaa, og sidder og sludrer med Nur og Mohammed igen.
Stroemmen gaar - yes! Lydpause - men efter 5 min er noedgeneratoren igang og det hele koerer igen.
Senere baerer mine kolde foeder mig tiltraengt hjem til varmeapperatet, som heldigvis koerer paa gas, for strommen bliver vaek resten af aftenen, natten og naeste morgen og formiddag.

Nu er stroemmen tilbage igen, i hvert fald for en stund, og jeg er kommet mig over min bryllupsoplevelse.

Billeder og mord og optoejer i Beit Ummar

Loerdag tog Stine og jeg bussen fra Hebron. Jeg skulle til Beit Ummar for at undervise - Beit Ummar ligger paa vejen mellem Hebron og Arub - Stine skulle hjem til Arub.

Efter at vi har fundet os en service bus ringer min tlf. Mona, min kontaktperson i Beit Ummar fortaeller at skal holde mig vaek i dag. En ung fyr blev skudt af nogle israelere dagen foer, og doede i nat. Han blev skudt da han gik ude i marken med sin far. I dag er der begravelsesceremoni og det kan nemt ende i optoejer, mener hun.

Naa, saa gaar turen jo hjem til Arub. Men lidt uden for Hebron stopper bussen. Der sker et eller andet laengere oppe foran og vi koerer altsaa ikke videre. Vi holder stille i lang tid mens soldater kontrollerer situationen og 3-4 ambulancer kommer koerende med fuld fart undervejs. Efter 2 timer beslutter buschauffoeren at vende skuden og koere tilbage til Hebron. Efter lidt tid i Hebron finder vi ud af at vejspaerringen er aabnet igen og vi kommer til Arub ca 4,5 timer efter at vi oprindeligt forlod Hebron.

Israelerne havde forstyret begravelsesceremonien og det var endt i gasgranater, gummekugler og stenkast, hvor en del palestinensere var kommet lettere til skade.

Begivenhederne paa nettet:

http://english.pnn.ps/index.php?option=com_content&task=view&id=9468&Itemid=56

http://english.wafa.ps/index.php?action=detail&id=15024

Nahed, en af Stines 40-50 'kusiner'. 

Vi tegner i engelsk. Mohammed, Rafiq og Doar

Udsigten fra taget af Omars hus. Arub i forgrunden og starten af en landsby oppe ad bjerget i baggrunden.

Jeg, Mohammed og Muhanned

Oeve-/hyggeaften hos Nur. Nur i forgrunden, bag ham Abbid, Mouhanned (fra min familie) og Mohammed (fra hoejre mod venstre)

Omar forsoeger at laere mig Arabisk, og jeg forsoeger at laere ham dansk.

Fra bussen, hvor vi sad i et par timer.