Pragtfulde Palaestinensere

 Said - Omars storebror, som er paa min alder. Navnet betyder 'glad' og Said lever i hoej hoej grad op til det. Said har vaeret i Israelsk faengsel i sammenlagt 27 maaneder af hans liv - men bitterhed eller vrede over det skal man lede laenge efter, jeg har i hvert fald ikke fundet det endnu.

 Nur - min gode ven. Han spiller violin, harmonika, guitar og keyboard rigtig paent. Vi har undervist lidt sammen, og havde planer om at lave en koncert i Arub, hvilket desvaerre ikke blev til noget, da Nur fik nogle problemer, som jeg ikke vil komme naermere ind paa her. Hans problemer er blevet loest vi havde drenge-afslutnings-aften med grill og musik i gaar. Nurs hus er et andet hjem for mig her i Arub.

Rauhe - en af Stines mange faetre - han har det gevaldigt sjovt med at kalde mig Jonas bonas. Haha.

 Hoda, Benjamins 'mor' - hoejgravid med 4. barn, men altid frisk og imoedekommende, samt aaben - hun var fx aaben overfor at smage Benjamins faaborgleverpostej, hvilket er lidt af et saertilfaelde i denne muslimske verden.

 Sara - Benjamins mindste 'soester' og husets charmerende 'diktator' - det er the Sara way, og hun giver ikke op i forhold til at faa sin vilje. Men soed, det er hun nu.

Benjamins og hans 'hoejre haand' Ibrahim - de har sammen afholdt et par moeder med formaalet at give unge mennesker, drenge som piger, et frirum for at kunne tale om forskellige emner

Benjamins mellemste 'soester'. Hun var ikke saa glad for at faa taget billeder, men det lykkedes, ogsaa uden at hun var i slaaskamp med Benjamin, som ellers er en hyppig beskaeftigelse.

Rafat - Skuespiller og her bartender. Er eftersoegt af det palaestinensiske politi, pga. en skilsmissesag hvor han skylder nogle penge. Men han formaar gang paa gang at slippe fra dem. Rafat bor for tiden i Ramallah, hos en kammerat som er ansat i den palaestinensiske efterretningstjeneste. Er desuden ved at lave et filmprojekt om palaestinensernes higen efter at vende tilbage til kyststraekningerne og havet, som de forlaengst er jaget bort fra. Rafat har dog et par gange smuglet sig over graensen og nydt livet i kystbyen Heifa.

Mohammed og Hazim - Gode venner og begge fra Arub - bor nu i Ramallah. Mohammed droemmer om at rejse til Frankrig og fortsaette film og mediestudiet, som han af oekonomiske aarsager maatte droppe fra her i Palaestina. Han vil senere lave film om situationen i Palaestina. Som Mohammed har sagt " If you give me a gun and you say go and shoot the Israelis, I will not. If you give me a camera and say go and shoot, I will. That’s the way I really want to work. Maybe a foto talk more than a million bullets or rockets."
Hazim gaar paa en teaterskole i Ramallah. Han er den eksentriske og energifulde teatertype.

Fatina - min 'mor' - i aktion i koekkenet. Her har hun taget Stine i laere medens der laves broed med fyld. Fatina mener at jeg skal finde mig en palaestinensisk kone, da jeg jo godt kan lide palaestinensisk mad. Og jeg skal huske at invitere hende og Musa til brylluppet, som gerne skal vaere inden for ikke alt for mange aar, da hun gerne vil vaere i stand til at danse til brylluppet.

Sara og i armene paa Benjamins aeldste 'soester'